Én leverandør har varer i flere kataloger, og ét katalog har varer fra flere leverandører. Derfor læses leverandørernes regneark ind ét sted, og hvert katalog sættes sammen derfra.
Eksemplet på siden er et engroskatalog fra en opdigtet møbelproducent. Varerne, teksterne og priserne er eksempeldata.
Hver leverandør har sin egen mappe, og selve regnearket ændres aldrig. Kolonnerne i hvert ark kontrolleres før indlæsning. Hvis en kolonne er flyttet, stopper indlæsningen og forklarer hvorfor, for eksempel »Kolonnen ›Pris‹ er flyttet«. Intet fra arket læses ind.
Nye varer kommer med, ændrede opdateres, og udgåede tages ud, kun for den leverandør, arket kommer fra.
Katalogerne laves til flere mærker, hvert med sin egen tone. Arkets kildetekst bliver først til én neutral grundtekst. En person godkender grundteksten én gang. Ud fra den skriver AI udkast på hvert markeds sprog til hvert mærke. De er markeret som udkast, og en person godkender dem for hvert mærke og sprog. Prisen er låst og kommer direkte fra leverandørens ark. AI kan ramme en forkert tone, men aldrig ændre en pris.
Når et nyt ark ændrer en vares kildetekst, sendes kun den vare til godkendelse igen med begrundelsen »Kildeteksten er ændret«. De øvrige varer genbruger deres godkendte tekst.
Der laves først et PDF-udkast. Venter en ændret tekst på godkendelse, bruges den senest godkendte version. En vare, der aldrig er godkendt, holdes ude af PDF'en og står på en liste. Når PDF-udkastet godkendes, stemples det med, hvem der godkendte det og hvornår, og det er den samme fil, der går til tryk. Det, der trykkes, er præcis det, der blev godkendt.
